Vores anden søn, Bo, kom ind i vores liv med mere, end vi havde regnet med: endeløse refluxanfald, gennemvåde trøjer og en lille dreng, der bare ikke ville sove. Vi prøvede alt. Intet hjalp længe nok.

Indtil nogen i vuggestuen anbefalede os at prøve uld. Ærlige fibre, der holder på varmen uden at lagre fugt — præcis hvad en urolig babykrop har brug for. Det virkede. Bo sov. Vi sov. Og stoffet forblev forbløffende tørt i de vådeste øjeblikke.

Men det var 2020, midt i en nedlukning, hvor onlineshopping var det eneste. At finde smukt uldtøj — i blød kvalitet, i farver der gjorde os glade — fandtes simpelthen ikke. Ikke til Bo. Ikke til andre babyer. Så satte vi os sammen ved køkkenbordet og begyndte at designe det, vi selv ikke kunne købe.

Lille Barn blev til ud af det. Ikke et modemærke — et svar på en for lang nat.